Et anliggende om regionalpolitisk gennemsigtighed.

Go down

Et anliggende om regionalpolitisk gennemsigtighed.

Indlæg  CAMINO POLKA on Man mar 15, 2010 8:04 pm

Jeg skriver for at udtrykke min utilfredshed og bekymring over de sidste dages hændelser. Tiden er inde til at gøre den politiske debat klar og tydelig. Camino Polka vil igen opfordre alle til at praktisere samarbejde, samt at være ærlige og ligefremme. Det skal være slut med tendentiøse, selvtilfredse politikere! Camino Polka er en uhildet betragter og kan se, at alle har deres kvaliteter og begrænsninger. Det er på tide, med det i mente, at tage reelle skridt med det formål at føre denne region til storhed. Camino Polka er en urokkelig forkæmper for alle nationers frihed og uafhængighed og en fjende af national og racemæssig undertrykkelse og kolonial udbytning i enhver form og skikkelse!

Vi må indse, at vi har fået tendens til den fejlagtige tro, at WA er fremadrettet, åben og kreativ. Dette kunne ikke være fjernere fra sandheden. WA er på en åbenlyst rovgrisk og ekspansionistisk kurs og forsat deltagelse i denne koalition vil blot yderligere forstærke den ulige udvikling vi allerede er vidner til her i regionen. Camino Polka forfølger ikke det mål at skade nationer der deltager i Verdensforsamlingen, men anser det som yderst vigtigt som et led i fredsstabiliseringen at alle afsiger sig deres medlemsskab af WA indtil vi kan formulere en regional politik på området. Vi må indse, at alle nationer er ligeberettigede og ligekvalificerede. Camino Polka tillader ikke, at én nation med et fåtals opbakning kan dekretere en regering med regional autoritet.

Denne region skal bygges på initiativlyst, medindflydelse og kritik, og Camino Polka vil forsætte med at hævde vores rettigheder på en konstruktiv og produktiv måde. Moralske værdier, empati, og visdom er nødvendige for at grundlægge en fremtid for denne region, ikke flatulent, vidtløftigt, relativistisk propaganda!

Derfor siger jeg til jer, medborgere i regionen Mek, lad os starte forfra. Lad ligestilling herske og de demokratiske processer afgøre hvem vores lederskab skal være. Begivenhedernes hurtige omskiftelser har givet os et stort ansvar. Vi har en forpligtelse til at bevare vor regions selvstændighed og frihed, samt forsvare idealerne om frihed, lighed og broderskab. Dette er kendsgerningerne - lad os bevare vor selvkontrol og forene os i indsatsen for at give vor befolkning hjælp og trøst, og straks begynde den fredelige og vanskelige kamp, som til sidst vil befri vor region for al fremmed indblanding, hvordan den end er, og fra al undertrykkelse!
avatar
CAMINO POLKA

Antal indlæg : 43
Join date : 09/03/10
Geografisk sted : Slyngelstaten Camino Polka

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum